Martin Aleth

Martin, 23 år, og læser Cand. Merc. Marketing Communication Management (MCM) og arbejder hos Carat som trainee.
Efter jeg blev HHX-student fra Lyngby Uddannelsescenter tog jeg et sabbatår til London. I sommeren 2008 blev jeg bachelor i erhvervsøkonomi og filosofi på Copenhagen Business School, med en enkelt afstikker til Hong Kong på et udvekslingsophold.
I september 2008 startede jeg på Cand. Merc. MCM, som jeg regner med at afslutte i sommeren 2010. Inden jeg når så lang, har jeg søgt om endnu et udvekslingsophold i efterårsemestret 2009, hvor undervisning inden for digitale medier har været den vigtigste faktor for valget af potentielle udvekslingsdestinationer.
I mit arbejdsliv har jeg kort haft snuden indenfor Copeland/Vice Magazine, hvor jeg arbejdede frivilligt i starten af 2008. Herefter gik turen til mediebureauet Carat, hvor jeg pt. arbejder som trainee for en lille bureaugruppe kaldet Dist, der beskæftiger sig med rådgivning inden for ungdomskommunikation i et marketing perspektiv. Dette job har skabt mig en stor interesse inden for digitale medier, hvilket jeg også efterstræber at arbejde med i fremtiden.
Derudover har jeg en stor interesse for undergrundsmusik og kultur, samt jeg ser og spiller en del fodbold.